Information til jobcenteretKaffé FairHvor man lærer i praksis og afklarer kompetencer og barrierer. OBS:Evalueringsrapport udarbejdet af E-Universitetet kan downloades ved at klikke her Målgruppe:
Ledige mellem 18 og 30 år med problemer ud over ledighed. Vi er uddannede til at vejlede unge med misbrug og ADHD. Desuden mulighed for at tilbyde kognitiv træning for personer med angst. Projektet er godkendt til at optage forsikrede ledige. Formål:- At afdække barrierer der står i vejen for muligheder på arbejdsmarkedet/uddannelse.
- At give den enkelte redskaber og mod, til at komme videre.
- At påvirke uhensigtsmæssig livsstil evt. fulgt op af behandling.
Indhold, bl.a.:- Praktisk arbejde og oplæring i drift af Kaffé Fair
- Hygiejnecertifikat
- Tilbud om undervisning i dansk, matematik og IT
- Dansk og matematik (FVU) og specialundervisning for orblinde
- Personlig vejledning og målafklaring
Pædagogiske tilgange:Kaffé Fair motiverer deltagerne ved at tilbyde et miljø, der anerkender den unges stærke sider.Vi har en tæt opfølgning i forhold til fremmøde. Vi kontakter deltageren på hjemmeadressen hvis vi ikke kan få vedkommende i tale på anden måde. Vi indberetter ikke-godkendt fravær til rådgiveren med angivelse af evt. træk i ydelser. Kaffé Fair er en professionel café med mange kunder. Kunderne forventer service og kvalitet. Det stiller krav til deltagerne om, at møde op og tage del i driften. Men samtidig betyder det en positiv anerkendelse fra kunderne og en oplevelse af at gøre nytte og at andre er afhængig en ens indsats. Udslusning:Projektet havde pr. 1/7 2009, udsluset 82 deltagere. De er udsluset således: - 38% er kommet i gang med uddannelse eller job
- 24% er kommet i behandling for misbrug
- 22% er udsluset til anden aktivering
- 16% er udsluset af andre årsager
Samarbejdspartnere:Kaffé Fair samarbejder med: - Center for misbrug og socialt udsatte
- Foldbjergcenteret, regionen.
- Café VæXt
Herudover samarbejdes med Det sociale Jægerkorps, Træningshøjskolerne, Psykiatrisk dagbehandling S14, Teknisk Skole, Produktionsskolen. Samarbejde med rådgiver:Projektet er etableret efter samarbejdsaftale med Jobcenteret i Aalborg Kommune. Medarbejdere:Charlotte Kragh, kok, voksenvejleder og voksenunderviser charlotte@kaffefair.dk Jeppe Avlund Hansen, kok og Jan Røsæg, kok. Mødetid og perioder:Mødetiden aftales individuelt og kan foregå indenfor tidsrummet 8.00 – 19.30. Normalt 25 timer pr. uge. Løbende optag. Tilmelding og info: Kaffé Fair Rendsburggade 2 9000 Aalborg tlf: 9877 4050 (Charlotte Kragh) Daghøjskolen FOKUS tlf: 9812 8844 (Bjørn Salling) Husk at sende en jobplan.
|